20-3-2019 Nemt vandskifte

Jeg orker ikke at skifte vand ved at suge i en slange og gå med spande frem og tilbage!

Jeg har købt en 1/2 tomme haveslange og forskellige koblinger. Burde have købt en 3/4 tomme slange!!
Slangen er afkortet så den passer med afstanden mellem akvariet og min brusekabine.
I “akvarie enden” af slangen er monteret en 1/2 tomme lynkobling.
I “brusekabine enden” af slangen er monteret en overgangskobing til 1/2 tomme rør.
Vi kan kalde den “transportslange”

Jeg bruger en Eheim exprience 350 spandpumpe, der bruger 16/22 slangestørrelse (=3/4 tomme).

På filterets in og out har jeg monteret:

  1. Et lille stykke 16/22 slange
  2. En 3/4 tomme lynkobling
  3. Et stk. samleled

På slangerne fra akvariet, både ind og ud, har jeg monteret en 3/4 tomme lynkobling med aquastop.
Så slipper jeg for at genfylde slangerne efter vandskift :).

Når de samles fungerer det perfekt ved daglig drift 🙂

Når vand skal ud af akvariet:

  1. “Transporslangen” udrulles mellem akvarie og fx brusekabine
  2. Luk for out på pumpen
  3. Adskil aquastop lynkoblingen fra samleleddet
  4. Sæt “transportslangens” lynkobling til samleleddet
  5. Åbn for out på pumpen
  6. Nu pumpes vand ud af akvariet
  7. Sluk for out på pumpen, når den ønskede mængde er nået
  8. Fjern “transportslangens”lynkobling fra samleleddet
  9. Monter aquastop koblingen på samleleddet
  10. Åbn for out på pumpen
  11. Nu er det igen daglig drift

Når akvariet skal fyldes op:

  1. “Transporslangen” udrulles mellem akvarie og fx brusekabine
  2. “akvarie enden” monteres i akvariet mod en kant og holdes fast med limtvinger
  3. “brusekabine enden” tilsluttes armaturet
  4. Tænd for vandet
  5. Akvariet opfyldes nu med friskt vand
  6. Når akvariet er fyldt slukkes for vandet
  7. Fjern koblingen fra armaturet
  8. Løft “akvarie enden” af transportslangen over vandstanden, så du ikke tømmer vand ud

Du har nu gennemfør et vandskifte:

  • Uden at slæbe spande
  • Uden at slukke strømmen til pumpen
  • Uden en dråbe vand på gulvet

16-2-2019 Opstart af akvariet

  1. 10 mm flamingo plade skæres til og lægges i bunden af akvariet.
  2. Spandpumpen klargøres. Forfilter og udløb monteres med sugekopper.
  3. Indsamlede strandsten renses med neglebørste, overhældes med kogende vand og placeres dekorativt i akvariet så de ligger fast og danner huler.
  4. Strandsandet skyldes 5-6 gange, overhældes til slut med kogende vand, før det placeres i akvariet.
  5. Akvariet fyldes med vand så det dækker de placerede sten.
  6. Nu ser det anderledes ud, så der skal måske flyttes nogle sten.
  7. Fyld akvariet helt op og start pumpen.
Akvariet fyldes

Biologi i spandpumpen:
Fisk og overskydende foder producerer affaldsstoffer der er giftige.
Gode bakterier i diverse filtre kan nedbryde en del af disse affaldsstoffer.
For at opbygge disse bakterie kulturer tilsatte jeg HappyStart ved hver vandskift hver anden dag i 2 uger.
23-2-2019 købte jeg 5 gyppyer for at fremme processen.
Vandtests viste fine værdier.

4-2-2019 Indkøb af udstyr til akvariet

Det er et brugt akvarie, så jeg tester lige om det er tæt.

Det var tæt, som jeg regnede med!

Jeg har valgt at akvariet skal indeholde 3 forskellige arter af mbunaer, 10 stk. yngel af hver.

Men hvilke krav til indretning og udstyr kræver de?

  1. Jeg har valgt at hente strandsten fra Karrebæks Torp strand.
    Fyldte en 12 liters spand med knytnævestore sten med matchende farver.
  2. Har købt en 10 mm flamingoplade for at beskytte bundglasset.
  3. Har købt 20 liter strandsand på materialepladsen i Ringsted.
  4. Det var den billige del 🙂

På nettet fandt jeg http://akvariestuen.dk
Rimelige priser og god vejledning ved spørgsmål.
Mine indkøb:

  1. Eheim Experience 350 spandfilter, der yder 1050 l/t
  2. Eheim forfilter til spandpumpen
  3. 2 stk. P2 Fluwal powerheads, hver på 1600 l/t
  4. Eheim Air 400 luftpumpe
  5. Evolution elefantfod til luft
  6. Mange småting, fx termometer, vandtest, foder osv

Sammen med akvariet fulgte et ældre lysarmatur med T-rør.
Det var jeg ikke tilfreds med, så på nettet fandt jeg https://outlight.dk/shop/outlight-cichlide-ledlys-489p.htmlh
Rimelige priser og kan afhentes lidt udenfor Ringsted.

Jeg prøvede at montere LED skinnen i det gamle armatur, men det dur ikke.
På nettet fandt jeg http://aquabase.dk
Jeg drømmer allerede om et større akvarie og aquabase.dk er absolut en mulighed.
Aquabase.dk sælger også heldækkende låg med led belysning til akvarier https://www.aquabase.dk/belysning/
Jeg har bestilt et låg uden led, der passer til mit akvarie.

Om vandskift
I det planlagte akvarie skal der skiftes 1/3 af vandet hver 2. eller 3. dag!
Jeg orker ikke det med sugeslange og spande.
Har derfor købt 25 m 1/2 tomme vandslange og diverse lynkoblinger.
På ind- og ud slanger fra akvariet er er der påsat aquastop koblinger,
Så nu er det nemt at skifte vand uden en dråbe vand på gulvet, det tager max 1/2 time!

Akvariemøbel
Da jeg købte akvariet fulgte der et bord med, men det passede ikke rigtig!
Jeg har derfor købt dette https://www.lavprisdyrehandel.dk/akvarier–borde/juwel-sbx-100-akvarieskab-4022573501148

Akvarie baggrund
Jeg ønsker en sort udvendig baggrund på bagsiden og højre side af akvariet.
Købte en dyr folie der blev monteret og virker fint.
Det havde nok været billigere at male siderne sorte,

25-1-2019 Valg af fisk til akvariet

I mine unge dage havde jeg akvarier med selvskabsfisk men også nogle cichlider.
Cichliders adfærd har altid facineret mig, så jeg beslutter mig for det skal være afrikanske cichlider fra Malawi søen.

Jeg vil gerne gøre det så godt som muligt, så hvor finder man gode råd?
Efter søgning på nettet fandt jeg http://akvariesiden.dk. Der er en underside http://cichlids.dk
Siderne er en ren guldgruppe af vejledninger og svar på dine spørgsmål.
Jeg registrerede mig som bruger af siden og fik herved kontakt til Ken Kætbak, der også bor i Ringsted.

Ken Kætbak er specialist i mbunaer og opdrætter en del forskellige arter.
Ken har rådgivet mig om hvilke arter jeg kan holde i så lille et akvarie og hvordan det bør indrettes. Jeg er meget glad for denne rådgivning!

Mbunaer er algeædende, lever i klippeområder med huler og meget gennemstrømning, er mundrugere, mange forskellige farvevarianter og normalt ingen planter.

I næste artikel kan du læse om min opsætning af akvariet.
Men jeg kan afsløre at jeg efter 3 uger købte 20 stk. yngel af Ken.